|
C5 SQL installation og opsætning |
|
|
C5 SQL interfacet foregår i en separat process direkte mellem C5's SQL database og den SQL database hvori ChannelCRM data ligger.
Det betyder at opsætningen kan være lidt kompliceret. Til gengæld kører alt automatisk når det først er sat op.
Trin 1: Installation af Windows Service CCRM C5 Importer.
Dette program skal installeres som en Windows Service på en maskine, der både har adgang til C5's SQL database og til ChannelCRM's SQL database. Typisk er det én og samme maskine "serveren".
Servicen installeres ved at køre installationsprogrammet, som du finder efter instruktioner fra ChannelCRM.
Efter installationen (som tager mindre end 10 sekunder) skal der udføres én eller to operationer:
Trin 2: Opsætning af overførslerne.
Denne opsætning foretages lettest ved brug af CRM Manager som startes på selve database serveren.
I CRM Manager vælges Module Management | C5 SQL Import.
Læs introduktionen (der kan komme til at stå mere end det her viste) og gå derefter til fane Setup.
De basale indstillinger er få, men vigtige:
Ved Server angives den server og dataserverinstans hvor C5 databasen ligger. I eksemplet er det under en SQLExpress på samme maskine som den vi kører CRM Manager på. Denne angivelse skal skrives så den også passer for den Service der er installeret under punkt 1. Ved Alias angives det databasealias der er anvendt for C5's data. Windows auth markeres hvis der kan anvendes Windows autencitering (anbefalet). Hvis ikke der anvendes Windows authencitering skal der under UserId og Password angives værdier. Dette kan ikke anbefales da passwordet gemmes i klartekst.
Gå videre til næste fane Debtors.
Her skal der tages stilling til dels hvor ofte overførslerne skal ske, dels nogle indtillinger for selve overførslen.
Schedule: De dage hvor overførslen af netop debitorinformation skal ske markeres. Dernæst vælges hvor ofte og sidst vælges dagens starttidspunkt. Hvis der vælges hver ottende time og med start klokken 17.00 vil der den pågældende dag kun ske én overførsel (klokken 17.00. 8 timer senere er det jo næste dag.)
Formats: Her vælges om der skal tillades oprettelser og/eller ajourføringer af data. Target Table sættes til Company (eneste mulighed pt.) og typisk kan SQL Select anvendes som den er angivet standard. Såfremt denne SQL justeres skal det iagttages at alle de alias der er anvendt skal videreføres og at de skal indeholde "fornuftige" værdier. Sidst i SQL select listen er der 3 Aux felter som kan anvendes til andre tekstværdier efter behov.
Samme process gentages for indstillingerne omkring fakturaoverførsel ... (Fakturaoverførsel er det dog ofte attraktivt at foretage med større hyppighed end f.eks. prisbog)
... og for prisbog.
Efter dette er overførslerne specificerede og der kan testes. Brug testknapperne til at se at der er korrekt forbindelse til C5 data. Brug eventuelt Run import knapperne til at foretage selve overførslerne manuelt.
Såfremt Servicen under punkt 1 er kørende vil C5 overførslerne herefter ske automatisk med den hyppighed du har specificeret.
Page url: http://www.channelcrmhelp.com/index.html?net_c5_sql_install.htm |