Dataoverførsel

Danish version Top  Previous  Next

Overførsel via Microsoft Integration Services

 

Dataoverførsel fra ”flade” filer og andre datakilder til tabeller i ChannelCRM kan ske ved at benytte Microsoft dtsx pakker. Dtsx pakker fremstilles ved at anvende Microsoft Integration Services (SSIS) og med disse designe en ETL (extraction, transformation, and loading) operation.

 

Du kan selv gøre dette hvis du har SQL Server 2005/2008 i en betalt version. Altså ikke med SQL Server Express.

 

Vi fra ChannelCRM kan dog godt producere dtsx pakker til dine specifikationer og du kan så udføre dem på dine data – også hvis du anvender SQL Server Express.

Forudsætningen er at du anvender SQL Server 2008 og har installeret den med alle tools (den største download).

 

Normalt vil dtsx-pakker leveret fra ChannelCRM skulle eksekveres på den samme server som kører SQL Serveren og med kommandoprompten dtsexec /f ”dtsxpackage” /Commandfile ”commandfile”.

 

Denne kommando kan lægges i Windows Planlagte Opgaver. Sørg i dette tilfælde for at opgaven afvikles under en bruger, som har rettigheder nok i SQL Server. (En bruger der har adgang til ChannelCRM i øvrigt vil kunne anvendes, men selvfølgelig også den administrator, der er systemadministrator på SQL Servere).

 

Al logik omkring hvilke tabeller i CRM, der skal berøres, hvilke felter, der mapper over i hvilke, dataformater, konvertering og så videre. er kodet ind i dtsx-pakken.

 

Hvis dtsx-pakken leveres fra ChannelCRM vil du i leverancen få:

 

Selve dtsx-progammet.
En kommandofil som beskriver hvor kildedata ligger og hvordan der skal forbindes til SQL serveren.
En tekstfil der viser den operativsystemkommando, der skal udføres for at starte overførslen.
De eksempeldata (dine) som vi har anvendt til test.

 

 

 

Visning af data

 

Hvis dataoverførslen sker til tabeller der i forvejen vises i CRM systemet er dette punkt ikke aktuelt. Som eksempel kan en dtsx-pakke anvendes til at ajourføre stamdata på firmaer i CRM. Dette vil så kunne ses direkte i de vinduer der viser firmainformationer.

 

Men dataoverførslen kan også anvendes til at overføre til nye tabeller. Tabeller der ikke som standard er i CRM systemet.

 

For at kunne vise disse data er kravet at der er en entydig sammenhæng til de data, der i forvejen er i CRM systemet. Ofte kan et felt som kundenummer benyttes til dette. Hvis f.eks. overførslen vedrører ordre/ordrelinier vil disse kunne vises under de relevante kunder i CRM blot ordre-data er forsynet med kundenummer og ordrelinierne er entydigt linkede til ordrerne.

 

Se mere om dette under punktet Se eksterne data .

 

(Hvis dtsx-pakken leveres af ChannelCRM vil der som standard følge en opsætning med i leverancen)

 


Page url: http://www.channelcrmhelp.com/index.html?net_datatransfer.htm